cs@skoleterapeuten.dk | +45 22 44 78 66
Dorthe Ussing skoleterapeut

Dorthe Ussing

Skoleterapeut på Fyn og i København

+45 26 61 28 95 | ussingfamiliekonsulent@gmail.com

Hvorfor arbejde med Dorthe?

Dorthe har mangeårig faglig og praktisk erfaring med børn og unge med fysiske og psykiske problemstillinger.
Speciale

FACILITATOR & SUPERVISOR I FAMILIE- OG SYSTEMISKE OPSTILLINGER

Arbejdet med forandringsprocesser har i mange år haft Dorthes særlige interesse og systemisk tænkning har været en grundlæggende parameter.

Som facilitator og supervisor i familie- og systemisk opstilling anvender hun metoderne herfra som et uvurderligt redskab i samtaler, undervisning og supervision, altid med øje for de systemer, der udspiller sig i vores relationer i familie og arbejdsliv.

Område

Det er vigtigt for Dorthe, at hun formidler sit budskab, så alle kan forstå det. Med stor nærværende opmærksomhed både på den enkelte og på hele gruppen, sikrer hun, at alle er med hele tiden.

Klar og hudløs ærlig i både verbal som nonverbal kommunikation.

Hun er god til at lytte, er tillidsvækkende og udstråler varme og troværdighed. Taler om det, hun ser og hører – også det, der kan være svært at få sagt.

Som hun selv siger: ”Jeg tager mennesker alvorligt og giver dem lejlighed til at ytre sig.”

Erfaring

Igennem de seneste mange år har Dorthe arbejdet med selvudvikling, terapi og grupper i egen virksomhed og som vikarierende rådgiver på kræftrådgivningen i Vejle.

Hun er ekstern konsulent for kommunerne som familiebehandler samt supervisor på skoler og institutioner og har tidligere været ansat på familieafdelingen som familiebehandler og på specialinstitutioner/-skoler. Dette arbejde omfattede bl.a. opstart af en børnehaveklasse for børn med forskellige diagnoser og inklusionsproblematikker.

Det siger Dorthes kunder

Dorthe Ussing har været familieterapeut i min familie i ca 2½ år. Fra hun kom til vi afsluttede samarbejdet, har hun hjulpet os rigtigt meget. Dorthe har især hjulpet mig, så jeg har fået en større indsigt i mig selv og sikkerhed i min forældrerolle. Noget der jo naturligt smitte af og giver mine børn mere ro. Så for os, er Dorthes arbejde guld. Hun forstod at skubbe til mig, samtidig med at hun respekterede mig som person.- Dorit, folkeskolelærer
Dorthe har hjulpet os med at sætte ord på det, vi selv manglede. Hun har vist os, hvordan vi vender vores sætninger til korte ord og ser på samspillet med nysgerrige briller. Det har åbnet for en ny måde at tale sammen i familien.- forælder
Da vi mødte Dorthe første gang, var vi i en situation, hvor vores børn mistrivedes. Vores søn havde det svært i skolen, og lærerne havde udfordringer med at rumme ham i klassen. Vores situation var gået i hårdknude: Vi småskændtes indbyrdes samtidig med, at vi gentog de samme negative handlemønstre, på trods af, at vi godt kunne se, at de ikke fungerede. Dorthe hjalp os med at sætte ord på noget, vi godt vidste, men havde svært ved at håndtere: Vi manglede troen på vores søn og på vores egne rolle som forældre. - Vini og Thomas, forældre

Tag kontakt i dag

Send en besked eller tag kontakt på telefon 22447866 for en uforpligtende snak, om dine behov for, at vi hjælper dine børn.

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Telefonnummer (skal udfyldes)

Din besked (skal udfyldes)