cs@skoleterapeuten.dk | +45 22 44 78 66

Steffan kurerer eksamensangsten

Skoleterapeut_SteffanMorgenstern

Steffan Morgenstern

Skoleterapeut i Jylland
Gå til profil

“Uddannet folkeskolelærer i 2003 og har siden arbejdet med børn og unges trivsel og læring. De seneste fem år har han været lærer på specialinstitutionen Helheden for unge med psyko-sociale vanskeligheder. Hjælpen med eksamensangst henvender sig især til afgangselev i folkeskolen, studerende på ungdomsuddannelse og på universitet, men derudover beskæftiger han sig også med præstationsangst og angst for at stå frem for andre.”

Steffan kurerer eksamensangsten

Kåre Welinder, JyskeVestkysten
Publiceret 06. oktober 2017 kl. 07:00

Den nyuddannede skoleterapeut Steffan Morgenstern har specialiseret sig i at hjælpe unge mennesker med eksamensangst, men det var først, da Esbjerg Kommune valgte at nedlægge undervisningen på hans tidligere arbejdsplads for psykisk syge unge, at han valgte at blive selvstændig.

Hviding: Som ansat på det socialpsykiatriske bosted Helheden i St. Darum, arbejdede og underviste den folkeskolelæreruddannede Steffan Morgenstern i en årrække unge mennesker med psykiske udfordringer.

I forbindelse med arbejdet blev han tilbudt efteruddannelse, men hvor de fleste kolleger valgte at beskæftige sig med emner omhandlende coaching, så faldt Steffan Morgenstern i stedet over en uddannelse som skoleterapeut. Denne passede rigtigt godt til Helhedens psykisk syge, unge mennesker, fordi den har fokus på arbejdet med angst og generel mistrivsel hos børn og unge, og samtidig giver mulighed for at specialisere sig inden for særlige problemstillinger, som i Steffan Morgensterns tilfælde blev eksamensangst.

– Det var meningen, at jeg skulle bruge uddannelsen i mit arbejde med de unge på Helheden, hvor det især skulle bruges omkring områderne angst og skolevægring, siger Steffan Morgenstern, der i stedet er selvstændig fra hjemmet i Hviding, hvor han arbejder som Danmarks eneste skoleterapeut med speciale i eksamensangst.

– Helheden er i dag kun et bosted. Den interne undervisning er fjernet, og eleverne derfra er sendt til specialklasser på de lokale folkeskoler, og det synes jeg er ærgerligt, siger Steffan Morgenstern, der selv blev sagt op som følge af undervisningsstoppet, selv om hans terapeutiske tilgang ville have passet perfekt til Helhedens børn.

Følelserne overtager
I dag er målet og visionen for Steffan Morgenstern, at han kan arbejde på fuld tid som skoleterapeut med speciale i eksamensangst.

– Det, at kunne gøre en forskel for mennesker med den arbejdsmetode, jeg har, giver rigtig meget mening for mig, siger Steffan Morgenstern og forklarer, at han har udviklet sine teknikker ud fra det arbejde, han under sin uddannelse og derudfra har specialiseret sig videre mod eksamensangst.

– Jeg har aldrig selv haft eksamensangst, men de teknikker og redskaber, jeg arbejder med, passer godt til netop denne type angst, siger Steffan Morgenstern og forklarer, hvordan han detaljeret spørger ind til klientens følelser.

– Jeg beskæftiger mig ikke med, hvorfor en person er bange for noget. Det handler mere om, hvordan man får det til at forsvinde, og hvordan man ønsker at have det fremadrettet. Angst er, når følelserne overtager de rationelle tanker. De følelser kan jeg gå ind og nulstille for dermed at holde angsten på afstand. At være nervøs er ikke i sig selv et problem, fordi det blot øger opmærksomheden og skarpheden.

12-tal
Steffan Morgenstern har haft de første klienter i huset i Hviding, og han ved, at hans teknikker har hjulpet. Faktisk hjælper de så godt, at man på hjemmesiden skoleterapeuten.dk skriver, at samtalerne virker med det samme, og at en opfølgende samtale kun sjældent er nødvendig.

– Solstrålehistorien er, at jeg arbejdede med en 19-årig pige. Hun gik fra, slet ikke at ville til eksamen til at være rolig og stabil ved eksamen, hvor hun fik et 12-tal, siger Steffan Morgenstern og forklarer, at hans teknik er i samme boldgade som coaching og psykoterapi.

– Jeg er selv blevet undervist af psykoterapeuter i forbindelse med uddannelsen, og jeg har afprøvet teknikken på mig selv. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det virker, og det er også derfor, at jeg melder så selvsikkert ud, som jeg gør. Det er simpelthen en nulstilling af følelserne, siger Steffan Morgenstern og forklarer, at uddannelsen er taget på Center for Livsduelighed, hvor der som skoleterapeut kun er uddannet én med speciale i eksamensangst, og han er pt. den eneste uddannede skoleterapeut med speciale i eksamensangst.

Steffan Morgenstern forklarer, at han også arbejder med andre typer af angst, og at han som nystartet selvstændig kombinerer arbejdet med at være lærervikar på Riberhus Privatskole.

Tag kontakt i dag

Send en besked eller tag kontakt på telefon 22447866 for en uforpligtende snak, om dit behov for, at vi hjælper dit barn.

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Telefonnummer (skal udfyldes)

Din besked (skal udfyldes)